Et uridom med tilhørende urinpose er et opsamlingssystem til urin hos mænd. Uridomet minder om et almindeligt kondom og rulles på penis på samme måde. Uridomet kobles til en urinpose, der bæres på låret.
Et uridom anvendes af mænd, som har urininkontinens. Uridoment anvendes som et alternativ/supplement til bleer.
Urinpose, kateterslange og velkro er eksempler på udstyr og tilbehør.
Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.
Det primære formål med anvendelsen af et uridom er at afhjælpe følgerne af urinvejsinkontinens hos mænd. Det er et afhjælpende sigte, og uridomet er
derfor et hjælpemiddel.
Produktet anvendes med henblik på at afhjælpe følgerne af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at produktet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet jf. Serviceloven § 112. Udleveringsforpligtigelsen ligger hos kommunen.
Nogle produkter vil efter en vurdering kunne udlånes i en tidsbegrænset periode i forbindelse med en midlertidig nedsat funktionsevne i henhold til Servicelovens § 113B.
Uridomer har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge: