Transportabel ilt er en beholder med ilt, som er beregnet til at blive transportere med rundt. Den er typisk udstyret med en hank, taske, vogn eller lignende.
Transportabel ilt anvendes ved behov for at bevæge sig frit omkring, mens man modtager iltbehandling.
Iltbrille og slange er eksempler på udstyr og tilbehør.
Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.
Det primære formål med anvendelsen af transportabel ilt er iltbehandling. Det er et behandlende sigte, og transportabel ilt er derfor et behandlingsredskab.
Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans.
Produktet anvendes som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.
Transportabel ilt har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:
