Erstatnings- og klagemuligheder samt rådgivning til kommuner og regioner

Erstatnings- og klagemuligheder beskrives i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt lov om social service (og retssikkerhedsloven).

 

Erstatningsmuligheder

Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet giver erstatning for patientskader, der påføres i forbindelse med behandling på sygehus, i forbindelse med levering af kommunale sundhedsydelser og ved behandling hos privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner.

Det betyder, at der er mulighed for erstatning (også til efterladte), hvis patienten får en skade i forbindelse med f.eks.

  • Manglende/forkert instruktion under genoptræning på sygehus, i kommunal genoptræning eller hos privatpraktiserende fysio-/ergoterapeut
  • Manglende/forkert instruktion i anvendelsen af behandlingsredskab/hjælpemiddel
  • Behandling foretaget af hjemmesygeplejen 

Sundhedspersonen er forpligtet til at informere patienten om erstatningsmuligheden, hvis sundhedspersonen bliver bekendt med en skade, som må antages at kunne give ret til erstat- ning. Sundhedspersonen må i fornødent omfang bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.

Erstatningsmuligheden indtræder, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget på en af følgende måder:

  • Skaden kunne være undgået ved en bedre behandling
  • Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, og redskaber mv.
  • Skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode
  • Skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, man behandles for og dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle.

Der fratrækkes et lovpligtigt egetbidrag fra erstatningen. Dette udgør 7.300 kr. (2017 niveau).

Fra det tidspunkt du finder ud af, at du har en skade, til du søger erstatning, må der ikke gå mere end tre år. En absolut forældelse indtræder 10 år efter skadedatoen.

Patienterstatningens afgørelse kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.

Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har pligt til af egen drift at indhente alle nødvendige op- lysninger for at kunne vurdere, om skaden er omfattet af loven. Patienterne har således ikke behov for at lade sige bistå af advokat eller andre.

 

Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager har to hovedopgaver:

  1. At behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed (behandling) og
  2. At behandle klager over kommuners og regioners administrative afgørelser (rettighedsklager)

Ad 1.

Man kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis man er utilfreds med den sundhedsfaglige behandling, som man har modtaget. Sundhedsfaglig behandling omfatter:

  • Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
  • Fødselshjælp
  • Pleje
  • Genoptræning
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring
  • Sundhedspersoners tavshedspligt
  • Lægeerklæringer

En klage over den faglige virksomhed skal være indgivet 2 år efter, at klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Der er en absolut forældelsesfrist på 5 år.

Det vil f.eks. være en faglig klage, hvis en læge afviser behandling med et bestemt behandlingsredskab (pacemaker, méniett-apparatur).

Ad 2.

Klager over et regionsråds (hospitalernes) afgørelse i forbindelse med udlevering af behandlingsredskaber indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Eksempler: afslag i henhold til vedtagne retningslinjer på udlån af kørestol, krykstokke, lympha-press mini.

En klage over en kommunalbestyrelse eller et regionsråds afgørelser skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

 

Ankestyrelsen

Efter retssikkerhedsloven og lov om social service behandler ankestyrelsen kommunens afgørelser om hjælpemidler.

Klagefristen fremgår af det skriftlige afslag.

Ankestyrelsen kan tage stilling til principielle afgørelser, der indbringes af enten klager eller kommunen.

 

Rådgivning

Rådgivning, herunder hjælp til afklaring af afgrænsningsproblemer, søges primært i egne administrationer eller hos de ministerier, der er ansvarlige for lovområdet, Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Eventuelt kan henholdsvis Kommunernes Landsforening eller Danske Regioner inddrages.

Se endvidere "Patientkontor" nedenfor. for så vidt vedrører patienternes muligheder for rådgivning.

 

Patientkontor

Der er etableret patientkontorer med patientvejledere i alle regioner.

Patientkontorerne skal vejlede og rådgive patienter om patientens rettigheder indenfor sundhedsvæsenet, herunder f.eks. i forhold til undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, frit sygehusvalg, befordring m.v.

Patientkontorerne skal bidrage til, at der sker afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen.

Patientkontorerne skal også bistå med vejledning og rådgivning om patientrettigheder, herunder reglerne på klage- og erstatningsområdet.

Patientkontorerne skal endvidere hjælpe patienter med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed.