En HME er en lille rund plastkassette, som placeres udenpå åbningen (stomaet) i halsen hos laryngektomerede.
En HME er et stemme- og lungerehabiliterende produkt med indbyggede filtre, som fugter og filtrerer indåndingsluften. Der findes desuden særlige HME´er med en indbygget mulighed for også at tale håndfrit.
En HME skal udskiftes mindst én gang i døgnet, og hos nogle borgere flere gange.
HME´er anvendes til patienter, der plages af hoste, slim og infektioner med det formål at forbedre den helbredsmæssig tilstand i lungerne.
HME´er anvendes til patienter, der har behov for at kunne tale/kommunikere.
Det er logopæden, der vurderer patientens evne og mulighederne for at bruge HME og det primære formål med anvendelsen af en HME. Logopæden/sygeplejersken retter henvendelse til kommunen, hvis patienten har behov for at afhjælpe kommunikative begrænsninger.
Plastre til fastgørelse af HME'en og stomaservietter til pleje er eksempler på udstyr og tilbehør.
Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.
Se "Bemærkninger og særlige aftaler".
En HME har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng.
Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af HME'en er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.
I nogle tilfælde har HME'en flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.
Tale/kommunikation for laryngectomerede:
Under operationen fjernes både strube og stemmelæber og der indsættes en stemmeprotese/taleventil i den lille kanal mellem luftrøret og spiserøret enten under operationen eller senere efter 1-2 måneder. Efter operation bliver patienten tilset at en logopæd, der er ansvarlig for diagnosticering og behandling af sprog og talevanskeligheder.
Der er 3 stemmetyper, som patienten kan oplæres i:
Taleventilstemme:
Med stemmeprotesen/taleventilen er det muligt at tale ved at holde en finger for hullet i halsen (stemmeokklusion) eller HME. På den måde bliver stomaet lukket, udåndingsluften bliver ledt gennem taleventilen og ind i spiserøret. Luften sætter spiserøret og svælget i svingninger, så der opstår lydbølger. Når lydbølgerne forplanter sig op i mundhulen, kan de formes til tale.
Hvis borger har behov for at tale håndfrit fx i forbindelse med arbejde, kan der anvendes en HME, som er særligt designet til at tale håndfrit.
Vibratorstemme:
Ved hjælp af en elektrisk lydgiver, som holdes ind mod halsen på et blødt sted, sendes vibrationer ind i svælget. Den lyd, der dannes, kan bruges til at artikulere på og til at opnå en god og forståelig tale.
Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.
Spiserørsstemme:
Nogle laryngectomerede kan ikke få glæde af en taleventil. De kan i stedet lære at danne spiserørsstemme ved at pumpe eller suge luft ned i den øverste del af spiserøret. Den lyd – kan som ved taleventilstemmen – formes til tale i mundhulen.
Både ved taleventilstemmen og spiserørsstemmen kan stemmen være så lav, at det er nødvendigt at anvende en talevibrator eller stemmeforstærker. Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.
Produktet anvendes som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.
En HME har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:
Produktet anvendes med henblik på at afhjælpe følgerne af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at produktet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet jf. Serviceloven § 112. Udleveringsforpligtigelsen ligger hos kommunen.
Nogle produkter vil efter en vurdering kunne udlånes i en tidsbegrænset periode i forbindelse med en midlertidig nedsat funktionsevne i henhold til Servicelovens § 113B.
En HME har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge: