Beskrivelse af sagen:

Sagen omhandler et ståstativ, som er udleveret af kommunen til et barn med cerepbral parese. 

Ankestyrelsen har udtalt, at ståstativet ikke er et hjælpemiddel, og kommunen beder derfor hospitalet om at betale for ståstativet.

Udtalelse fra Afklaringsudvalget:

Afklaringsudvalget, som består af formandskabet for Arbejdsgruppen til løbende ajourføring af fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber, en kommunal jurist, en regional jurist og undertegnede kommer med følgende vejledende udtalelse i sagen:

Ankestyrelsen har afgjort, at ståstativet i den konkrete sag ikke er et hjælpemiddel, da Ankestyrelsen vurderer, at det primære formål med anvendelsen af ståstativet er at forbedre barnets funktionsevnen og forebygge yderligere forværring af barnets funktionsevne.

Vi har bedt hospitalet om at uddybe den statusattest, de sendte til X Kommune den 25. maj 2020. Hospitalet svarer, at anvendelse af ståstativet ikke er en nødvendig del af behandlingen af det konkrete barn. Det må således betyde, at den støttede stående stilling ikke er afgørende for det konkrete barns helbredsmæssige tilstand, og derfor ikke er en del af behandlingen.

Der er ikke taget stilling til, om ståstativet kunne være et træningsredskab.

Såfremt det konkrete barn modtager vedligeholdende træning efter serviceloven § 44 eller vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven § 140a, kunne X Kommune eventuelt undersøge, om den støttede stående stilling kunne være en del af træningstilbuddet eller om andre trænende indsatser kunne medvirke til at forbedre barnets funktionsevne, herunder evnen til at trække vejret.

Såfremt ståstativet heller ikke kan anvendes som led i en trænende indsats, må X Kommune fratage barnet støtten til ståstativet.

Det fremgår ikke af sagen, om barnet anvender støttende ortoser og, at disse er en forudsætning for, at barnet kan fastholdes i en stående stilling og dermed anvende ståstativet. I så fald skal ortoserne betragtes som nødvendigt tilbehør/udstyr til ståstativet.

Vi anerkender, at sagen er meget vanskelig, og at sagen kompliceres af, at vi arbejder indenfor forskellige lovgivninger og har forskellige klageinstanser, som kun forholder sig til egen lovgivning. Sundhedsstyregruppen har godkendt, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som netop skal arbejde med den problemstilling, der vedrører udlån af ortoser og tilbehør til børn med cerebral parese. Vi forventer, at arbejdsgruppen påbegynder sit arbejde primo 2022, når alle medlemmer til arbejdsgruppen er udpeget. Vi vil gerne tage denne sag med som case.

Hvis X Kommune ønsker det, kan kommunen rejse sagen i Sundhedsministeriet. Regionen og hospitalet vil følge den udtalelse, ministeriet måtte give.

Såfremt familien mener, at ståstøttestativet burde have været en del af hospitalsbehandlingen, og de derfor ønsker at klage over deres sundhedsfaglige behandlingsforløb, kan der vejledes om, at der kan rettes klage til Styrelsen for Patientklager.