Afklaringssag om fodortoser/plader

Beskrivelse af sagen:

Sagen omhandler en fodortoser/plader, som anvendes med henblik på at holde begge fødder i neutral stilling. 

Udtalelse fra Afklaringsudvalget:

Afklaringsudvalget har vurderet sagen og giver følgende vejledende udtalelse:

Afklaringsudvalget vurderer, at fodortoserne bør betragtes som behandlingsredskaber og dermed skal ordineres af Hospitalsenhed Midt/Regionshospitalet Viborg. Dette vurderes ud fra, at det primære formål med anvendelsen af fodortoserne er at forhindre forringelse af det resultat, der er opnået med operationerne, hvilket er et behandlende formål.

Fodortoserne medfører ikke en forbedring af funktionsevnen, da patienten ikke opnår en forbedring af sin gangfunktion, når hun anvender fodortoserne. Det primære formål med anvendelsen af fodortoserne er således ikke afhjælpende.

Det forhold, at patienten formentlig skal anvende fodortoserne resten af sit liv, betyder ikke, at fodortoserne skal bevilges som hjælpemidler. Det er det primære formål med anvendelsen af fodortoserne, der er afgørende for, om de ordineres som behandlingsredskaber eller bevilges som hjælpemidler.

Afklaringsudvalget anerkender kommunen for anvendelse af initiativpligten i en sag, hvor parterne er enige om, at der er behov for fordortoser, men er uenige om, hvem der skal udlevere fodortoserne. Afklaringsudvalget bemærker, at hospitalet bør påtage sig at udlevere et produkt i henhold til initiativpligten i de sager, hvor hospitalet tydeligt angiver, at en patient har behov for et givent produkt. Dette er særlig relevant i sager, hvor kommunen ikke kender patienten. Følgende fremgår af Afklaringskataloget om initiativpligten Værdier for samarbejdet:

”I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt det er regionen eller kommunen, der er ansvarlig for betaling og levering af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som begge parter er enige om, er nødvendigt for borgeren, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares mellem de involverede myndigheder.

Tættest kontakt med borgeren defineres af "Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber" som den instans, der anbefaler behandlingsredskabet/hjælpemidlet til borgeren.

Hospitalet har den tætteste kontakt til borgeren, når: Initiativet for, at borgeren har brug for produktet, kommer fra hospitalet eller borger i forbindelse med en behandling (indlæggelse, ambulant besøg, kontrol eller en telefonisk konsultation).

Kommunen har den tætteste kontakt til borgeren, når: Initiativet for, at der er behov for produktet, kommer fra kommunen eller borgeren i forbindelse med en henvendelse til kommunen.”