Beskrivelse af sagen:

Patienten er kendt med Leddegigt og i den forbindelse er der ulnardeviation af MCP-leddene. Dette giver smerter og gør det svært for patienten at udføre ønskede aktiviteter.

Patienten har behov for en håndledsskinne, som forebygger yderligere fejlstilling af fingre samt som smertemæssig aflastning af begge hænder. Håndledsskinnen anvendes om natten

Skinnerne træder istedet for m.edicinsk behandling.

Er iværksat af hospitalet som et led i behandlingen af irreversibel/stadionær degnerative ledforandringer. Særligt ses ulnardeviation og subluksation i flere MCP-led.

Lægen har vurderet de irreversibel degnerative ledforandringer ikke kan behandles medicinsk.

Udtalelse fra Afklaringsudvalget:

Håndledsskinnerne er i dette tilfælde et behandlingsredskab, som hospitalet kan udlåne til patienten.
Nogle af begrundelserne for, at der er tale om et behandlingsredskab, er, at skinnerne anvendes passivt om natten. Derudover anvendes skinnen til at hindre yderligere fejlstilling, dvs. at hindre forringelse af det opnåede resultat. Det fremgår af principafgørelse C-30-02, at "det primære formål med brug af ortosen var at forhindre kontraktur i hendes højre hånd og at bedre og vedligeholde håndens funktion. Der var således tale om at forhindre, at det resultat, som var opnået ved aktiv ergoterapeutisk træning, blev forringet". Det er vores
vurdering, at jeres sag minder om den sag, der er beskrevet i principafgørelsen.

Afklaringsudvalgets vurdering begrundes yderligere:

Afklaringsudvalget begrunder vurderingen med, at skinnen træder i stedet for medicinsk behandling, at den forebygger yderligere fejlstillinger, at den er til smertemæssig aflastning, og at den er til passiv anvendelse. Det peger i retning af, at det primære formål med anvendelsen af skinnen er behandlende.

Udfordringen er imidlertid, at patientens tilstand betegnes som stationær og, at patienten ikke følges i behandling på hospitalet. Derfor er der ikke en ”behandling”, hvor det opnåede resultat kan forværres eller forringes. Der er her et hul i lovgivningen - når tilstanden er stationær og patienten ikke følges i behandlingsforløb på hospital. Vores regionale formand for hjælpemiddelgruppen siger, at de på hendes
hospital har valgt den praksis, at patienterne ikke skal lide under det hul, der er i lovgivningen, og hospitalet udleverer derfor skinner i den situation.

Var det primære formål med anvendelse af skinnen aktivitet og en forudsætning for, at patienten kunne udføre aktiviteter, var det en anden sag. Så ville skinnen være afhjælpende og netop afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. Her skulle kommunen udlevere skinnen.