Sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm

Et sensorbaseret glukosemålesystem måler glukoseværdier i vævet i underhuden ved hjælp af en lille sensor. Glukosesensoren føres ind gennem huden. Den måler glukoseværdien i vævsvæsken og udskiftes efter leverandørernes anbefalinger. En scanner eller en app på telefonen kan løbende registrere vævsglukose. Ved brug af scanner skal denne føres hen over sensoren for at opnå en glukoseværdi. Alarmer ved for højt eller lavt vævsglukose afgives uafhængigt af dette.

Et sensorbaseret glukosemålesystem anvendes til måling af glukoseværdier som kontinuerlig basis for justering af diabetesbehandlingen.

Fingerprikker, blodsukkermålerapparater og teststrimler til måling af blodglukose er eksempler på udstyr og tilbehør. Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet. I den sammenhæng er en blodglukosemåler med tilhørende udstyr ikke en integreret del af et sensorbaseret glukosemålesystem.

Se Bemærkninger og særlige aftaler vedrørende testmateriale.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen af sensorbaseret glukosemålesystem er at sikre, at personen til enhver tid kan måle blodglukose. Det er et behandlende sigte, og sensorbaseret glukosemålesystem er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Særligt for testmateriale til sensorbaseret glukosemålersystem, type 1 diabetes: Fingerprikker og teststrimler bevilges for nuværende af kommunen. Det anslås, at borgerne anvender ca. 400 teststrimler om året (svarende til ca. 1 om dagen). Regionen ordinerer sensorbaseret glukosemålersystem som et behandlingsredskab, men det er i forbindelse med den beslutning ikke afgjort, om regionen også skal udlevere testmateriale. Denne uklarhed forventes at blive håndteret, når ny lovgivning for hjælpemidler og behandlingsredskaber træder i kraft 1. januar 2027.

Type 1 diabetes: Det er politisk besluttet, at sensorbaseret glukosemålesystem er et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne. Beslutningen er fuldt indfaset med virkning fra 2026.

Type 2 diabetes: Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-2 diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type-2 patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type-2 diabetes.

Sensorbaserede glukosemålesystemer kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel. Dog skal kriterierne jf. Principmeddelelse 30-17 være opfyldt.

Principafgørelse 30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat

Principafgørelse 66-10 om hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab