En insulinpumpe er en lille batteridrevet og computerstyret maskine, der kontinuerligt behandler med en dosis insulin. En sensor opsamler informationen om blodsukkerniveauet. Insulinen føres indføres gennem en lille slange og et blødt plastikkateter under huden.
En insulinpumpe anvendes til kontinuerlig måling og behandling af type 1-diabetikere, der har en svær regulerbar diabetes
Infusionssæt (Slanger, sprøjter, kobling, kanyler, kateter), tasker, mavebælter, undertøj med lomme til håndtering af insulinpumpen m.m. er eksempler på udstyr og tilbehør.
Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.
Det primære formål med anvendelsen af en insulinpumpe er at sikre kontinuerlig måling og behandling af type 1-diabetikere, der har en svær regulerbar diabetes. Det er et behandlende sigte, og insulinpumpen er derfor et behandlingsredskab.
Produktet anvendes som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.
En insulinpumpe har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:
