Uddybning og tolkning af afgrænsningscirkulæret

Afgrænsningscirkulære nr. 9097 af den 22. februar 2013 har til formål at definere, hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler.

Afgrænsningscirkulæret skelner mellem fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler:

  1. Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af hospitalerne efter Sundhedsloven. Behandlingsredskabet udleveres af hospitalerne

  2. Hjælpemidler og forbrugsgoder. Udgiften afholdes af kommunerne efter Lov om social service. Hjælpemidler og forbrugsgoder udleveres af kommunerne

  3. Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven). Hjælpemidler udleveres af kommunerne

  4. Hjælpemidler/redskaber i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne efter Sundhedsloven. Redskaber/hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning udleveres af hospitalerne, mens redskaber/hjælpemidler til almindelig ambulant genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau udleveres af kommunerne*

  5. Hjælpemidler i øvrigt

*Finansiering

Da kommunerne allerede finansierer 100 % af den specialiserede ambulante genoptræning samt 70 % af genoptræning under indlæggelse, er finansiering af hjælpemidler/redskaber mellem de to instanser allerede udredt. Der er således ikke penge direkte mellem hospital og kommune. Jf. ”Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet”. 

 

Kategori 1: Behandlingsredskaber (Udgiften afholdes af hospitalerne)

Kategori 1.1

Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på et hospital/ speciallægepraksis. 

Eksempler

  • ​Pacemakere
  • Trachealkanyler
  • Endoproteser 

 

Kategori 1.2

Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital/speciallægepraksis, og hvor patientens anvendelse af behandlingsredskabet typisk er under kontrol af hospitalet eller speciallægepraksis, indtil tilstanden er stationær. 

Vedrørende formuleringen »hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær« skal følgende præciseres:

  1. Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod.
  2. Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis.

Hjælpemidler i forbindelse med et lægeordineret regime/restriktioner. For disse regime/ restriktions-hjælpemidler gælder, at de er nødvendige for ikke at ødelægge resultatet af behandlingen. 

Eksempler

  • Regime/restriktions hjælpemidler
  • Lungebehandlingsudstyr
  • Orthoser
  • VAC behandling
  • Kateter til brug ved medicinering 

 

Kategori 1.3

Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, og hvor A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på sygehus eller i speciallægepraksis, eller B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af sygehus eller speciallægepraksis. 

Det bemærkes, at sygehusvæsenet er forpligtet til at betale for de nødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug af respiratorer og dialyseapparater i hjemmet.

Eksempler

  • Nervestimulationsapparater
  • Iltapparater
  • Insulinpumpe
  • Respiratorer
  • Inhalationsapparater
  • Hjemmedialyse
  • Sug 

 

Kategori 1.4

Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. 

Da der er tale om hjælpemidler og apparatur, som sygehuset skal finansiere, må sygehuset forlods vurdere, om og hvilke behov patienten har for redskabet.

Eksempler

  • Albuestokke
  • Toiletforhøjer
  • Kørestole 

 

Kategori 2: Hjælpemidler og forbrugsgoder (udgiften afholdes af kommunerne)

Kategori 2.1

I henhold til § 112, stk. 1, og § 113, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet

  1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
  2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
  3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

For at få støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service skal funktionsevnen være varigt nedsat. Dette betyder, at der ikke inden for en overskuelig tid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for ansøgeren resten af livet.

Hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service ydes uden hensyn til personens alder, indtægts- og formueforhold.

Som eksempler på hjælpemidler bevilget efter § 112, stk. 1, i lov om social service kan nævnes kørestole og ortopædisk fodtøj.

Det er en forudsætning for støtte efter lov om social service, at hjælpemidlet og forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, f.eks. sundhedslovgivningen.

Eksempler

  • Kørestol
  • Elektrisk kørestol
  • Gribetang
  • Toiletforhøjer
  • Badebænk
  • Rollator 
  • Ortopædisk fodtøj

 

 

Kategori 3: Plejehjælpemidler (Udgiften afholdes af kommunerne)

Kategori 3

Efter sundhedslovens § 138 yder kommunen hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Reglerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Grundkriteriet er, om personen efter en lægefaglig vurdering har et plejebehov. I det omfang dette er tilfældet, skal hjemmesygeplejen ydes, og de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, skal stilles gratis til rådighed for patienten.

Typisk vil der være tale om sygeplejeartikler, som rekvireres fra et hjemmesygeplejedepot i kommunen.

Eksempler

  • Plaster
  • Sårforbinding
  • Rensevæsker
  • Urinkolbe
  • Bækken 

 

Kategori 4: Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning

Kategori 4.1

Træning af en patient under indlæggelse på sygehus er en integreret del af sygehusydelsen, og de behandlingsredskaber eller hjælpemidler, der måtte være brug for i den forbindelse, skal leveres og finansieres af sygehuset (regionen).

Eksempler

  • Albuestokke
  • Skinne
  • Rollator
  • Kørestol 

 

Kategori 4.2

I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal regionen tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens §§ 84 og 140.

Kommunen har myndighedsansvaret for genoptræningen efter udskrivning fra sygehus. I det omfang genoptræningen skal foregå på et sygehus (specialiseret genoptræning), har regionen driftsansvaret for genoptræningen, men myndighedsansvaret beror hos kommunen.

Af det nævnte følger:

  • I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne.
  • I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus’ ekspertise og tilbydes på et sygehus, skal sygehuset levere de nødvendige behandlingsredskaber eller hjælpemidler hertil. Udgifterne til behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med specialiseret, ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus afholdes af kommunen.

Eksempler

  • Albuestokke
  • Skinne
  • Rollator
  • Kørestol
  • ADL-hjælpemidler 

Kategori 5. Øvrige hjælpemidler

Efter § 70 a i sundhedsloven og § 1 og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1438 af 23. december 2012 om høreapparatbehandling yder regionsrådet efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme tilskud til høreapparatbehandling til personer over 18 år, der ønsker at benytte en privat, godkendt høreapparatleverandør efter eget valg. Tilskuddet omfatter også tilskud til selve høreapparatet.

Efter overenskomst om speciallægehjælp, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomstens specielle del.

Hjælpemidler bevilges ikke alene i henhold til sundhedsloven og lov om social service. Inden for andre sektorer findes der ligeledes regler om ydelse af hjælpemidler:

  • Uddannelsessektoren. Der kan eksempelvis ydes teleslynge til hørehæmmede eller punktskriftmaskine til blinde og svagsynede.
  • Beskæftigelsessektoren. Der kan eksempelvis ydes arbejdsredskaber, der kompenserer for begrænsninger i arbejdsevnen, f.eks. en særlig arbejdsstol.

Såfremt et apparatur eller redskab ikke falder ind under en af de ovennævnte kategorier, må dette typisk betales af borgeren selv.

Efter overenskomsten vedrørende speciallægehjælp, indgået mellem regionerne og foreningen af speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler/redskaber på regionens regning.

Private hospitaler og hospice, som har indgået overenskomst med regionerne, skal udlåne behandlingsredskaber, genoptræningsredskaber og hjælpemidler svarende til de offentlige hospitalers forpligtelser. Der henvises til folder om behandling på privathospital for hvem der selv vælger at betale for hjælpemidler og står for genoptræningen – jf. bilag 8.2

 

Hjælpemidler/teknologier til effektive arbejdsgange

Hjælpemidler som anvendes med det formål at spare personaleressourcer, anskaffes af den instans, der skal tilrettelægge arbejdet.

Eksempler:

  • Telesundhed
  • Intelligente senge 

 

APV hjælpemidler

Hjælpemidler, som anvendes med det formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for det personale, som skal bistå andre i forbindelse med personlig pleje og forflytninger. Eksempelvis lifte og plejesenge.

APV hjælpemidler tilhører gruppen af hjælpemidler, som er udviklet til personhåndtering. De tages i anvendelse af personalet efter behov, og betjeningsmulighederne er udviklet med overvejende hensyn til dem, som skal betjene hjælpemidlet. Dermed falder APV hjælpemidler uden for den gruppe af hjælpemidler, som borgerne efterspørger for at blive mere selvhjulpne i hverdagen.
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at de nødvendige APV hjælpemidler er til stede under arbejdet. Dermed er det også arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, hvilke APV hjælpemidler der er nødvendige. Borgeren skal acceptere anvendelsen af APV hjælpemidler, hvis de vil modtage hjælp fra personalet. 

Eksempler:

  • Plejeseng
  • Lift
  • Drejetårn
  • Vendesystem