Erstatnings- og klagemuligheder samt rådgivning til kommuner og regioner

Erstatnings- og klagemuligheder beskrives i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt lov om social service (og retssikkerhedsloven).

Erstatningsmuligheder

Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet giver dækning for patientskader, der påføres i forbindelse med behandling på sygehus, i forbindelse med levering af kommunale sundhedsydelser og ved behandling hos privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner.

Det betyder, at der er mulighed for erstatning (også til efterladte), hvis patienten får en skade i forbindelse med f.eks.

  • Manglende/forkert instruktion under genoptræning på sygehus, i kommunal genoptræning eller hos privatpraktiserende fysio-/ergoterapeut
  • Manglende/forkert instruktion i anvendelsen af behandlingsredskab/hjælpemiddel
  • Behandling foretaget af hjemmesygeplejen 

Sundhedspersonen er forpligtet til at informere patienten om erstatningsmuligheden, hvis sundhedspersonen bliver bekendt med en skade, som må antages at kunne give ret til erstat- ning. Sundhedspersonen må i fornødent omfang bistå med anmeldelse til Patientforsikringen.
Erstatningsmuligheden indtræder især, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget på en af følgende måder:

  • Skaden kunne være undgået ved en bedre behandling
  • Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, og redskaber mv.
  • Skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode
  • Skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, man behandles for og dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle.

Erstatningen skal overstige 10.000 kr. for at blive udbetalt.
Skader indtrådt fra 2007 skal anmeldes senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. En absolut forældelse indtræder 10 år efter skadedatoen.

Patientforsikringens afgørelse kan indbringes for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientforsikringen og Styrelsen for Patientsikkerhed har pligt til ex officio at indhente alle nødvendige op- lysninger for at vurdere, om skaden er omfattet af loven. Patienterne har således ikke behov for at lade sige bistå af advokat eller andre.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed har to hovedopgaver:

  1. At behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed og
  2. At behandle klager over kommuners og regioners administrative afgørelser

Ad 1.

Sundhedspersoner er dels sundhedspersonalet med en særlig autorisation dels de persongrupper, som ved ministeriel bestemmelse ved udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds virksomhed, f.eks.

  • Sygehjælpere
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Plejere og
  • Plejehjemsassistenter

En klage over den faglige virksomhed skal være indgivet 2 år efter, at klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Der er en absolut forældelsesfrist på 5 år.

Det vil f.eks. være en faglig klage, hvis en læge afviser behandling med et bestemt behandlingsredskab (pacemaker, méniett-apparatur).

Ad 2.

Klager over et regionsråds (sygehusenes) praksis i forbindelse med udlevering af behandlingsredskaber indbringes for Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Eksempler: afslag i henhold til vedtagne retningslinjer på udlån af kørestol, krykstokke, lympha-press mini.

En klage over en kommunalbestyrelse eller et regionsråds afgørelser skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagegangen tilsvarer, at før 2007 kunne afslag på behandlingsredskaber indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen

Efter retssikkerhedsloven og lov om social service behandler ankestyrelsen kommunens afgørelser om hjælpemidler.

Klagen skal af borgeren være indgivet 4 uger efter modtaget skriftligt afslag.

Ankestyrelsen kan tage stilling til principielle afgørelser, der indbringes af enten klager eller kommunen.

Rådgivning

Rådgivning, herunder hjælp til afklaring af afgrænsningsproblemer, søges primært i egne administrationer eller hos de ministerier, der er ansvarlige for lovområdet, Indenrigs- og Socialministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Eventuelt kan henholdsvis Kommunernes Landsforening eller Danske Regioner inddrages.

Se endvidere "Patientkontor" nedenfor. for så vidt vedrører patienternes muligheder for rådgivning.

Patientkontor

Der er i alle regioner etableret patientkontorer med patientvejledere.

Patientkontorerne skal vejlede og rådgive patienter om sundhedsvæsenets ydelser, herunder undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, befordring m.v.

Patientkontorerne skal bidrage til, at der sker afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen.

Patientkontorerne skal også bistå med vejledning og rådgivning om patientrettigheder, herunder reglerne på klage- og erstatningsområdet.

Patientkontorerne skal endvidere hjælpe patienter med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed.

Accepter cookies fra dette site

Dette website bruger cookies, for at forbedre din brugeroplevelse.

Du kan altid slette cookies i avancerede indstillinger på din browser.