Kompressionsstrømper, -ærmer og -handsker

 

Beskrivelse af produktet

Kompressionsstrømper, -ærmer og -handsker er eksempler på særlige tætsiddende produkter, der kan skabe et mekanisk tryk på muskler og veneklapper i ben, arme, hænder, fingre og tæer.

Kompressionsprodukter inddeles i 4 grader af kompression med mmHg fra 18-49 eller derover.

Kompressionsprodukter fjerner overskydende væske og hjælper blodet med at blive transportere tilbage til hjertet.

Der findes forskellige kompressionsprodukter: 

  • Kompressionsstrømper, knæ eller lyskelange, med eller uden tæer, med eller uden bukser
  • Tåkapper 
  • Kompressionsærmer 
  • Kompressionshandsker med og uden fingre 
  • Kompressionsveste
  • Kompressions-BH

Kompressionsærmer og kompressionshandsker anvendes ofte sammen.

Kompressionsprodukter anvendes ofte kun i dagtimerne, men i nogle svære tilfælde kan der være behov for kompression om natten også.

Sammenhæng som produktet indgår i

Kompressionsprodukter anvendes i forbindelse med ødemer, som skyldes midlertidige eller varige kredsløbslidelser.

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Udstyr og tilbehør

Af- og påtager til kompressionsprodukter er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet. 

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Kompressionsprodukter har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af kompressionsprodukter er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har kompressionsprodukter flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

En af- og påtager til kompressionsprodukter betragtes som et arbejdsredskab, når borger/patient ikke selvstændigt kan anvende den, men den anvendes af medarbejdere med det formål at reducere belastningen og undgå skader i forbindelse med personhåndtering. En af- og påtager af kompressionsprodukter betragtes i disse tilfælde som et APV hjælpemiddel. Medarbejdernes arbejdsgiver er ansvarlig for at tilvejebringe APV hjælpemidler, der kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Den sektor, der er ansvarlig for at udlevere kompressionsprodukter er ansvarlig for at tage mål til kompressionsprodukter. I sektorovergange kan sektorerne imellem med fordel udveksle de seneste målinger. I kommunerne kan det både være terapeuter, sygeplejersker eller leverandører af kompressionsprodukter, der er ansvarlige for at tage mål.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Principafgørelse 20-22 om hjælpemiddel - kompressionsstrømper - afgrænsning - behandlingsredskab.

Praksisbeskrivelse fra Ankestyrelsen, 21. september 2022.

Bemærkninger fra Ankestyrelsen til Principafgørelse 20-22, 6. marts 2023.

Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber har rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social-, Bolig- og Ældreministeriet om kompressionsstrømper. Afventer svar.

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Produktet anvendes som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Ordineres i
hospitalsregi

Begrundelse og uddybning

Kompressionsprodukter har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

  • Når der er et lægefagligt behov for dem under indlæggelse.
  • Når der er et lægefagligt behov for dem i hjemmet efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af en iværksat behandling på hospitalet f.eks. ved sårheling, rosen, Dyb VeneTrombose, traumer, kirurgi, længerevarende sengeleje, strålebehandling, brystoperationer og andre behandlingsrelaterede ødemer.
  • Når ødemet ikke er stationært/kronisk.
  • Når hospitalet fører kontrol med ødemet/behandlingen.

Anvendelse af kompressionsprodukter som led i behandlingen er ofte beskrevet i kliniske retningslinjer.

Afhjælpende formål

Produktet anvendes med henblik på at afhjælpe følgerne af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at produktet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet jf. Serviceloven § 112. Udleveringsforpligtigelsen ligger hos kommunen.

Nogle produkter vil efter en vurdering kunne udlånes i en tidsbegrænset periode i forbindelse med en midlertidig nedsat funktionsevne i henhold til Servicelovens § 113B.

Vurderes i
kommunalt regi

Begrundelse og uddybning

Kompressionsprodukter har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

  • Når kompressionsprodukter afhjælper følgerne af svære, varige kredsløbslidelser.
  • Når borgere med følgende kredsløbslidelser har:
    • Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke svinder efter adækvat behandling.
    • Varige følger efter blodpropper.
    • Varige hævelser på grund af følger efter (afsluttet) strålebehandling.
    • Kroniske ødem (væske) på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar.
  • Når ødemet er stationært og kronisk og alle behandlingsmuligheder er udtømte.