Sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm

Hvad er et Sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm

Sensorbaseret glukosemålesystem måler blodsukkeret hos patienten ved hjælp af en scanner/aflæser.

 

I hvilken sammenhæng indgår produktet i

Måleredskab der bruges af borgere, som har svært ved at styre deres blodsukker. Glukosesensoren føres ind under huden. Denne måler sukkerværdien i vævsvæsken, og udskiftes efter leverandørens anbefalinger. Borgeren har mulighed for at se om koncentrationen er for opadgående eller nedadgående.

 

Hvad er det primære formål med anvendelsen

Sensorbaseret glukosemålesystem anvendes i forbindelse med måling af insulin i blodet.

Formålet kan have både et behandlende og et afhjælpende sigte, og i disse tilfælde skal der foretages en grundig analyse af, hvad det primære formål er, og hvilken sammenhæng produktet indgår i.

Sundhedsloven går forud for serviceloven, og derfor skal alle behandlingsmuligheder efter sundhedsloven være udtømte, inden det sensorbaserede glukosemålesystem uden alarm kan behandles efter serviceloven.

Formålet med at anvende sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm som et behandlingsredskab er at behandle svært regulerbar diabetes.

Formålet med at anvende sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm som et hjælpemiddel er at afhjælpe yderligere følger af sygdommen i de tilfælde, hvor der er uheldige følger ved at anvende de almindelige injektion- og testmaterialer, som i væsentligt grad påvirker borgernes daglige aktivitetsniveau og erhvervsevne. Det gælder hos borgere, som har en velreguleret diabetes.

 

Udstyr og tilbehør

Eventuelle fingerprikker og teststrimler i forbindelse med kontrolmålinger.

Udleveres sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm som et behandlingsredskab, afholdes alle udgifter af regionen.

Udleveres sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm som et hjælpemiddel, betaler hhv. kommunen og borgeren 50 % af sensoren/aflæseren jf. Servicelovens § 112.

Det forhold, at borgere oplever, at glumosemålesystemet er mere hensigtsmæssig og nemmere at bruge eller skaber mere tryghed for borgeren, kan ikke i sig selv føre til, at der kan udleveres en sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm til borgerne. Det samme gør sig gældende i forhold til, at borgere ikke bryder sig om at skulle stikke sig offentligt, eller at borgeren har skiftende arbejdspladser/-steder.

Manglende sygdomserkendelse: For borgere med manglende sygdomserkendelse eller manglende evne til at anvende traditionelle blodsukkermålinger, vil glukosemålingssystemet ikke være et hjælpemiddel. Borgerne vil have behov for assistance fra sundhedsfagligt personale til at anvende glukosemålingssystemet og anvendelsen heraf er kontrolleret af sygehuset eller speciallægepraksis, jf. Principafgørelse 30-17.

 

Bemærkninger:

Ankestyrelsens principafgørelse 30-17 om hjælpemiddel – behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat. 

 

I hvilke situationer kan der være behov?

Afgørelse

Før indlæggelse:

    Under indlæggelse:

      Efter indlæggelse:

        • 5.4.3 For voksne velregulerede diabetikere, som ikke har behov for instruktion og assistance til at anvende glukosemålingssystemet hjemme, vil glukosemålingssystemet være et hjælpemiddel. Her er det afgørende, at produktet giver en yderligere afhjælpning af følgerne af sygdommen. Det er fx tilfældet, hvor der er uheldige følger ved anvendelsen af de almindelige og formentlig billigere hjælpemidler. Vurderer kommunen, at glukosemålingssystemet er et hjælpemiddel for borger, vil det bero på en konkret og individuel vurdering, om produktet i væsentlig grad yderligere end det allerede bevilgede injektions- og testmateriale kan afhjælpe borgerens varige følger af den nedsatte funktionsevne. Kommunen kan i væsentlighedsvurderingen inddrage lægelige oplysninger om eventuelle bivirkninger af det allerede bevilgede injektions- og testmateriale. Dette kan fx være særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger, enten på grund af meget svingende blodsukker, eller hvis borgers erhverv kræver dette, herunder hygiejniske arbejdsforhold, som vanskeliggør hyppige målinger.
          se ansvarsplacering

          Ansvarsplacering: Kommune

          Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans.
        • 5.4.2. Voksne med svært regulerbar type 1 diabetes, dvs. alle voksne patienter med type 1-diabetes og en HbA1c over 70 mmol/mol kan ordineres sensorbaseret gluskosemålesystem uden alarm. Dog kan patientens glykæmiske status ikke stå alene. Sensorbaseret glukosemålesystem uden alarm udleveres altid til børn/unge under 18 år af hospitalet som et behandlingsredskab, hvis der er en lægefaglig begrundelse for, at barnet/den unge skal have glukosemålesystemet. Når den unge fylder 18, udleveres glukosemålesystemet fortsat som et behandlingsredskab.
          se ansvarsplacering

          Ansvarsplacering: Hospital

          Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans.
        • 5.4.1 Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital.
          se ansvarsplacering

          Ansvarsplacering: Hospital

          Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans.